BedsteKlinik.com informerer dig om surrogatmoderskab i udlandet og hjælper dig gennem din medicinske rejse med kvalificerede læger. Dette indhold er kun til informationsformål og er ikke beregnet til at erstatte råd fra en sundhedsperson.
- Hvor meget koster surrogatmoderskab i udlandet?
- Surrogatmoderskab i udlandet: Den ultimative guide
- Hvad er surrogatmoderskab?
- Hvem er surrogatmoderskab beregnet til?
- Hvordan fungerer surrogatmødreprocessen?
- Hvilke lande tillader surrogatmoderskab?
- Hvor meget koster surrogatmoderskab i udlandet?
- Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster surrogatmoderskab i udlandet?
Den gennemsnitlige pris for surrogatmoderskab i udlandet er 55.000 euro, inklusive alle opholds- og transportomkostninger. Proceduren tager mellem 12 og 15 måneder. 2 måneder er nødvendige for at forberede den juridiske fil og lægeundersøgelser. 9 måneder til IVF-befrugtning og 2 måneder til den nyfødtes administrative formaliteter.
Surrogatmoderskab i Canada | 60 000 € |
Surrogatmoderskab i Grækenland | 70 000 € |
Surrogatmoderskab i Ukraine | 33 000 € |
Surrogatmoderskab i Rusland | 35 000 € |
Surrogatmoderskab i USA | 115 000 € |
Surrogatmoderskab i Storbritannien | 65 000 € |
Surrogatmoderskab i Georgien | 45 000 € |
Surrogatmoderskab i udlandet: Den ultimative guide
Medicinsk assisteret reproduktion (MAP) er en løsning, hvis det er umuligt at få etbarn på naturlig vis. Hvis det ikke virker, er der stadig to muligheder. Den første er at søge om adoption. Men det er en lang og besværlig proces.
Den anden løsning er at vælge surrogatmoderskab. Det er et bedre alternativ for par, der ønsker at få et biologisk barn. Surrogatmoderskab er dog forbudt i Frankrig. For at blive forælder gennem denne proces skal man tage til et land, der tillader surrogatmoderskab.
Men surrogatprocessen er vanskelig at gennemføre i praksis. At finde en seriøs rugemor er et sandt forhindringsløb. Derfor er der mange, der benytter sig af et specialiseret bureau.
Hvad er surrogatmoderskab?
Definition
Hvad er surrogatmoderskab? Det er anerkendt som en metode til medicinsk assisteret forplantning eller MAP. Princippet er at transplantere et embryo ind i en kvindes livmoder. Det skal bemærkes, at fosteret er resultatet af in vitro-fertilisering (IVF) eller kunstig befrugtning.
Men der er en ulempe. Den person, der bærer barnet, er ikke den rigtige mor. Hun er en surrogatmor. Det er ikke meningen, at hun skal have nogen rettigheder over det ufødte barn. Surrogatmoren vil derfor bære barnet fra et par, der er udpeget som de tiltænkte forældre. Hun skal overdrage barnet til dem ved fødslen.
Surrogatmoderskab kan finde sted på to måder. For det første produceres embryoet ud fra de tiltænkte forældres kønsceller. Surrogatmoderen har derfor ingen genetisk forbindelse til det ufødte barn. Hun er alene ansvarlig for graviditeten.
Embryoet kan dog også komme fra surrogatmoderens ægcelle og sæd fra den biologiske far eller en anden mand. Sidstnævnte betegnes som anonym donor. Det betyder, at det er hende, der er donor, dvs. barnets biologiske mor.
Loven om surrogatmoderskab i Frankrig
Frankrig forbyder brugen af denne teknik. Loven om bioetik af 29. juli 1994 satte denne foranstaltning i kraft via artikel 16-7 i den civile lovbog. Den fastslår, at “enhver aftale om forplantning eller forvaltning på vegne af en anden person er ugyldig”.
Denne franske lov er baseret på principperne om menneskekroppens utilgængelighed og personers status. Enkelt sagt forbyder den en person at udleje eller sælge sin krop. Den fastslår også, at et barn ikke må sælges.
Hvis forældrene vælger forplantningsturisme, er det et forhindringsløb at bringe barnet tilbage til Frankrig. Det samme gælder transskriptionen af fødselsattesten til det civile register.
To franske par har oplevet dette problem. De besluttede at tage sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR). Disse par valgte surrogatmoderskab for at opfylde deres ønske om at få et barn og tog til USA. Da de vendte tilbage til Frankrig med deres små døtre, blev de nægtet retten til at omskrive babyernes amerikanske fødselsattester til fransk civilstatus. Børnene blev undfanget ved hjælp af mandens kønsceller og oocytter fra en amerikansk donor.
Forældrene fordømte dette som en krænkelse af barnets ret til respekt for privat- og familieliv. Dette er nævnt i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Kassationsdomstol forpligtede Frankrig til at anerkende børnenes filiation. De franske myndigheder gav sig ikke før til sidst. Regeringen bekræftede sin holdning med bioetikloven af 2. august 2021. Den tillod dog de tiltænkte forældre at adoptere barnet. For at denne procedure skal være gyldig, skal detudenlandske civilstandsdokument være lovligt.
Højesteret fortsatte med at iværksætte nye tiltag for at forsvare rettighederne for børn født af surrogatmødre. I sidste ende gav Frankrig tilladelse til at udstede et certifikat for fransk statsborgerskab til disse børn, forudsat at der var et forældre-barn-forhold til en fransk person.
Om etisk surrogatmoderskab
IFOP gennemførte en undersøgelse blandt over 2.000 personer for Femme Actuelle i februar 2022. 72 % af de adspurgte kvinder og 51 % af de adspurgte mænd gik ind for at tillade surrogatmoderskab i Frankrig.
Nogle opfordrer til, at der indføres et lovforslag om “altruistisk eller etisk surrogatmoderskab for medicinske indikationer”. Princippet er at tillade brugen af en rugemor, hvis en kvinde ikke er i stand til at føde et barn på grund af sin helbredstilstand eller infertilitet. For at undgå enhver form for kommercielt surrogatmoderskab skal sæd- eller ægdonation og surrogatmoderskab være gratis.
Men etisk surrogatmoderskab er stadig et meget følsomt emne. Mange mennesker forbinder det med at opgive børn. Man må ikke glemme, at rugemoderen skal overdrage barnet til de kommende forældre. I nogle lande, hvor surrogatmoderskab allerede er en lovlig proces, tillader loven også, at surrogatmoderen bliver betalt. Men en sådan praksis har en tendens til at være ensbetydende med at sælge den menneskelige krop. Der sættes også spørgsmålstegn ved de psykosociale aspekter af proceduren.
De juridiske rammer for surrogatmoderskab varierer meget. Men af hensyn til barnets tarv vedtog EU-Kommissionen et forslag til en forordning den 7. december 2022. Den fastslår, at hvis forældreskabet anerkendes i én EU-medlemsstat, vil det også blive anerkendt i alle andre.
Hvem er surrogatmoderskab beregnet til?
Surrogatmoderskab er en metode til medicinsk assisteret forplantning, der er velegnet til forskellige profiler. Den udføres generelt :
- Hos et mandligt-kvindeligt par, der ikke er i stand til at få et barn på naturlig vis på grund af infertilitet eller et andet helbredsproblem,
- En enlig kvinde eller mand, der ønsker at blive forælder,
- Et par af samme køn, der ønsker at stifte familie.
Hvordan fungerer surrogatmødreprocessen?
At bruge et bureau, der er specialiseret i medicinsk turisme , gør surrogatprocessen lettere. Her er, hvordan processen fungerer.
Forberedelse
Det hele starter med en konsultation. Under denne samtale vælger de kommende forældre destinationen for forplantningsturismen. De skal også definere deres forældreprojekt. De får tilbudt det program, der kan passe til deres situation. Næste skridt er at udarbejde en aftale. Hvis de kommende forældre er enige i alle kontraktens vilkår, skal de underskrive den. Det er muligt at forhandle og ændre visse klausuler. Derefter kan processen begynde.
De kommende forældre skal samle de papirer, der er nødvendige for den destination, de har valgt. Dette omfatter lægeundersøgelser og juridiske dokumenter. Filen sendes derefter til den klinik, der skal håndtere surrogatmødreprocessen. Derefter planlægges et besøg på stedet.
Hvis den kommende mor ikke kan bruge sine egne æg, skal hun vælge en donor. Klinikken tilbyder hende en liste. Næste skridt er at finde en surrogatmor. Hun bliver nøje udvalgt. Hun skal gennemgå medicinske og psykologiske tests. Hun skal også opfylde de kriterier, som klinikken og surrogatbureauet stiller.
Behandlingen
Når den forberedende fase er gennemført korrekt, kan den medicinske behandling begynde. Det første skridt er embryodannelse. Det foregår i laboratoriet. Surrogatmoren skal besøge klinikken regelmæssigt for at forberede sig på embryooverførslen.
Overførslen sker, når forholdene er gunstige for transplantation. To uger senere skal surrogatmoren gennemgå en blodprøve for at kontrollere, om hun er gravid. Hvis testen er positiv, overvåges graviditeten.
Fødsel og hjemrejse
De kommende forældre kan følge med i, hvordan deres graviditet skrider frem. Når det er tid til at føde, får de besked med det samme. Barnet kan hentes på fødeafdelingen eller på fødestedet.
Fødselsattesten gives til de kommende forældre. Det er et af de dokumenter, der skal bruges, når man ansøger om barnets pas. Den lille familie kan vende tilbage til deres hjemland. De administrative formaliteter, der er forbundet med at overføre fødselsattesten til folkeregistret, udføres.
Hvilke lande tillader surrogatmoderskab?
USA og Canada var de første lande, der tillod surrogatmoderskab. Surrogatmoren kan endda modtage kompensation i USA. Der er dog nogle undtagelser i visse stater. I Louisiana er det f.eks. kun heteroseksuelle par, der er berettiget til denne forplantningsteknik. I staten New York er surrogatmoderskab kun tilgængeligt for personer med bopæl i USA.
Surrogatmoderskab er også tilladt, selv for udenlandske statsborgere, i Ukraine og Rusland. Det samme gælder i Mexico. Men hver medlemsstat har sin egen civile lovgivning og sit eget retssystem. Du er derfor nødt til at tjekke, om proceduren er tilgængelig for internationale patienter.
I følgende lande kan surrogatmoderskab udføres altruistisk:
- Holland ;
- Belgien
- Armenien ;
- Portugal
- Danmark ;
- Albanien ;
- Georgien ;
- Grækenland ;
- Australien ;
- New Zealand.
Hvor meget koster surrogatmoderskab i udlandet?
Surrogatmoderskab koster mellem 25.000 og 125.000 euro. Men det afhænger alt sammen af det land, hvor processen finder sted. Er det altruistisk? Skal surrogatmoren kompenseres? Refunderer det lokale offentlige sundhedssystem udgifterne til graviditetsrelateret lægehjælp ? Alle disse detaljer tages med i beregningen.
Omkostningerne afhænger også af valget af klinik eller hospital. Ved at gå gennem et bureau kan du få en lettere vej til din sundhedsrejse. Kontakt os, så besvarer vi alle dine spørgsmål.
Benyt dig af en GRATIS evaluering!
På forespørgsel og
uden nogen forpligtelse fra din side.
Konsultation 100% gratis. Vi analyserer din situation, dine behov og forventninger. Og vi estimerer det nødvendige budget for : Fly + hotel + taxa + behandling.
Du bevarer hele tiden den fulde kontrol over processen. Total ro i sindet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er risikoen ved surrogatmoderskab?
Hvis surrogatmoderskabet ikke gennemføres inden for lovens rammer, udsættes de kommende forældre for forskellige problemer. Det er derfor, du har brug for hjælp fra et specialiseret bureau. De tager sig af hele processen.
Har surrogatmoren ret til at beholde barnet?
Alt afhænger af de regler, der gælder på den valgte destination. I nogle lande har surrogatmoren fortrydelsesret. Men klinikken udvælger surrogatmødre omhyggeligt for at undgå den slags situationer.
Hvordan kan du være sikker på dit barns helbred?
Det skal bemærkes, at surrogatmoren vælges selektivt. Hvis proceduren omfatter en æg- eller sæddonation, er donoren også nøje udvalgt. Risikoen for at overføre en genetisk sygdom til barnet er fortsat lav.
Hvordan kommer du hjem?
De kommende forældre vil modtage en formel fødselsattest. Det betyder, at de kan vende hjem uden problemer. De vil også få hjælp til at ansøge om at blive optaget i folkeregistret.
Får man tilskud til surrogatmoderskab?
Indtil videre er surrogatmoderskab fortsat forbudt i Frankrig. Det franske socialsikringssystem refunderer ikke udgifter til behandling i forbindelse med surrogatmoderskab. De kommende forældre skal selv afholde alle omkostninger.
Skal man være et ægtepar for at planlægge surrogatmoderskab?
I visse lande kan enlige få lov til at blive surrogatmødre. Det skal siges, at mange mennesker på nuværende tidspunkt vælger at blive enlige forældre af personlige årsager.